flo

ForsideOm lejrenLejrens historieLejrens oprindelseEmbedsmændMødekalenderMatrikelFotogalleriArtikler/indlægKontakt/ Links

 

Lejrens oprindelse blev beskrevet ved Lejrmøde i nr. 12. i Flora d. 15. november 2009
under "Til bedste for Ordenen"

”AT skrive er som at lave ahornsirup. Først samler man spandevis af saft og så koger og koger man det ned til et lille bitte glas”.
Dan Brown.

Det er svært, men jeg prøver.
 

Der var en gang, sådan begynder de fleste eventyr. Dette er et eventyr, men fra det virkelige liv.

Vi har gennem vore år i loge og lejr mange gange hørt om Thomas Wildey – vor Ordens skaber og al det han gjorde i Amerika for oprettelse af loger og lejre.

Der er imidlertid en anden bror, vi ikke hører så meget om John Pawson Entwisle.

Han anses af mange for at være hovedmanden bag oprettelsen af lejren i Amerika.

Vi er tilbage i 1820erne. Et vist konkurrencehensyn spillede nok en rolle for indførelsen af flere grader – Frimurerne havde nogle og tredive grader mod Odd Fellow Ordenens fattige 3. Dette har sikkert forekommet vor Ordens grundlægger for småt og uanseeligt og intet skulle være uprøvet eller ugjort i forsøg på menneskekarakterens forædling.

En fjerde grad indføres - Den Gyldne Leveregel, som i 1821 tildeles 5 eksmestre og de følgende år tildeles den alle eksmestre der indtræder som medlemmer af Storlogen.

4 år senere indføres en ny grad. Denne minder i ånd og udtryk så påfaldende om 2 tidligere anvendte, men nu forsvundne: Forbundsgraden og Erindringsgraden, som man med sikkerhed ved John Entwisle har forfattet. Derfor tilskrives han æren for Den Kongelige Purpurgrad, som den 5 grad efter adskillige navneskrift bliver kaldt.

Endvidere skal nævnes at JohnEntwisle var Ordenens skribent – han var fantasifuld og formfuldendt – den eneste universitetsuddannede embedsmand – så afgjort en pennens mand, hvor Thomas Wildey var en blændende ordets mand. Den 6. grad – Patriarkgraden, ved man med sikkerhed stammer fra England. Senere ændres rækkefølgen på graderne til patriarkernes nuværende.

Lejren betragtes ikke på daværende tidspunkt som en institution for sig selv – graderne var overgrader til Ordenens ledende mænd.

I 1827 søges om fribrev til dannelse af en loge, der kunne tildele 4.5. og 6. grad, ikke kun til eksmestre og storlogemedlemmer, men til alle med logens 3. grad. Således dannedes Lejr-loge nr. 1. Fribrevet forsvandt af ukendt årsag og 2 år senere erstattedes det med et nyt gældende for Lejr af Patriarker. Navnet blev Jerusalem lejr nr. l. Den nye ordensgren fik mange tilhængere og man måtte søge at få ensartet ledelse og form, hvorfor der dannedes Storlejre og dette var med til at skabe mange forviklinger. Men det lykkedes dog til sidst Den Amerikanske Storloge at sikre sig overledelsen af hele lejrinstitutionen mod til gengæld (i 1841) at give lejrene repræsentationsret i Storlogen. 2 år før var det blevet bestemt at alle Storrepræsentanter skulle have lejrens højeste grad.

Lejrens ritual bliver flere gange revideret og forbedret. - En nødvendighed. James Ridley, Ordenens fornemste historieskriver har sagt at en af graderne kun indeholdt pasord og tegn, - helt manglede rituel tekst. Andre har udtalt at de var brudstykkeagtige og uden fastlagt ritual. 1835 foreligger ritualerne, 10 år senere bliver de omarbejdet og det endelige og nuværende vedtages i 1881.

Det har været en hård kamp, ikke uden gnidninger og modstand – flere prøvede faktisk gennem Storlogen af få ophævet lejrene – det blev henlagt til næste møde – eller udsat på ubestemt tid. Det kan vi her være taknemlige for.

Så til Danmark, hvor der i 1881 (nok lidt forhastet) søges fribrev til en lejr under den tyske Storloge. (på samme tid søges fribrev til Rebekka-graden – men det er en helt anden historie).

2½ måned senere blev den første lejr indstiftet af den tyske Storsire. Man havde hverken arbejdsbøger, regalier eller rekvisitter. Lejrlivet bærer i mange år præg af dette hastværk.

Ved lejr nr. 4 Skjalm Hvides 25 års jubilæum står der bl.a. i festskriftet at den første lejr ikke tog opgaven højtidelig. Forfatteren af skriftet fortæller at han blev indviet i april 1882 og 5 mdr. senere havde han alle grader inklusive lejrens højeste. Ikke underligt at mange tænkte over hvilken mening der var med lejren. Bølgerne gik tit højt – mødeprocenten var meget lav – man drøftede uden held hvad der kunne gøres til bedste for Ordenen. Problemet var man manglede Ordensforståelse og Ordenskultur. Dette kom først langt senere.

Først i grundloven efter Storlogemødet 1903 kom den lovændring der siger at der skal gå 2 år fra modtagelsen af logens 3. grad til medlemskab af lejren. At man ikke kan søge optagelse, men skal kaldes. Man ønskede disse bestemmelser for at lejren skulle være samlingssted for virkelig interesserede og virksomme brødre og ikke som et unødigt vedhæng. Ved læsning i de gamle håndbøger ændres grundloven frem og tilbage. Fra 2,3 og 4 års medlemsskab af en loge inden kaldelse til lejren. Kaldelse ændres også på et tidspunkt til ansøgning om medlemskab, for til sidst at ende med kaldelse. Ved 50 års jubilæet for lejrene er lejrinstitutionen stadig ikke fuldt udviklet.

Der skal gå næsten 100 år – nærmere bestemt 98 – inden den første matriarklejr bliver institueret. Det har måske den fordel at dels Amerika og dels patriarkerne har klaret alle børnesygdomme for os. Vi er også det førte land uden for Amerika, der opretter en Matriarklejr.

Emnet bliver taget op i 1975 på et møde i Palæet og igen på Rebekkasøstrenes sommermøde samme år. På Storlogemødet i 1976 blev beslutningen taget om at indføre Rebekkalejre og søster Deputeret Storsire Grete Turley nedsatte et udvalg på 3, søster eks-vicerådspræsident Erna Boysen – søster d.d.s.s. Inger Langballe og str. OM Lotte Mougaard. De udarbejdede lejrens struktur, ritualer – forslag til regalier – insignier og hvad der ellers skulle til. Der fandtes ingen retningslinier, så de udformede egne ritualer med inspiration fra bibelen og litterære værker. Dette sendte de til brødre med stor litterær begavelse, disse fandt arbejdet særdeles seriøst og perfekt.

Den 27. januar 1979 institueres den første matriark lejr i Aarhus – Sara. Formålet er at drage flittigt mødende og interesserede søstre ind i et videre arbejde med sig selv, og være samlingssted for søstre, der vil være med i et fælles arbejde til højnelse af Ordenens etik.

Det må have været utrolig spændende at være med den dag. Prøv at tænke: Hvordan instituerer man en matriarklejr uden matriarker? Sikke en udfordring at være med som pionerer og deltage i en instituering for første gang – en historisk dag. Jeg er helt sikker på at med det kvindelige forarbejde der har ligget til grund er det gået mere gnidningsløst end da patriarkerne startede. Som der står i referatet: ”Omhyggeligt forarbejde og planlægning danner basis for – som i dette tilfælde – at give samtlige tilstedeværende en stor oplevelse og – hvad der er det væsentlige – at skabe et solidt fundament for udbygning af en ny fraktion inden for ordenens danske jurisdiktion”.

Bror Storsire Preben O. Rasmussen der kendte ritualerne fra USA sagde med tydelig glæde bl.a. ”Min skuffelse over de amerikanske ritualers indhold og form er stor, og jeg tør sige, at det, der i Danmark er præsteret, er af en indholdsmæssig kvalitet, hvis lige ikke findes.”

Bror Storsire troede også at det flotte arbejde ville bevirke at der snart kom flere matriarklejre – det gjorde dér. Blot 1½ år efter institueredes rebekkalejr nr. 2 Aurora. I dag 30 år efter tælles 13 matriarklejre mod patriarkernes 16, men de har også brugt 128 år på det.

Jeg vil slutte med nogle vers fra Hans Hartvigs Seedorffs kantate: de blev reciteret af afdøde stormarskal Inge-Lise Grue (min proponent) ved institueringen: Hendes kunstneriske autoritet og sikkerhed har jeg ikke men her er de:

Vendt mod den hellige flamme Grib dine brændende fakler.

løfter et folk og en stamme Løft dem, til skyggerne vakler,

kundskabens ild i sin hånd. værn om hver ulmende glød.

Næret af blæsten skal luerne stige Gav du os lyset og varmen og kraften,

kæmpe mod mørket med trodsige flige, da skal dit dagværk en mørknende aften

funkle af evne og ånd. - fuldbragt! – besejre din død.


(Lisbeth B.Jensen,  Str.loge nr. 57 Anne Marie)

Kilder: Odd Fellow Ordenens Historie fra 1943. Odd Fellow blad fra 1979.

 

 Webmaster: Finn Wulff

Frederiksgade 15, 4200 Slagelse

© Matriarklejr nr. 12 Florai